Vi søger
Beregner

Beregner til Murer- & Entreprenørforretning, fuldtidsstilling 37 timer

Da vores nuværende beregner har valgt at søge nye udfordringer, søger vi derfor en M/K til at overtage hans job.

Hvad bliver dine arbejdsopgaver?

Du får, i samråd med ledelsen ansvaret for at beregne og prissætte murer/betonarbejde, muligvis også jord/kloak, hvis du har erfaring inden for dette område. Du gennemgår de indkomne tilbud og sikrer, at disse lever op til udbudsmaterialet. Du udsender tilbudsmateriale og kommunikerer med underentreprenører og leverandører gennem tilbudsprocessen. I hverdagen har du et tæt samarbejde med ledelsen.

Om dig forventer vi.

Du har formentlig en håndværksmæssig baggrund, enten som murer- tømrer- struktør, men intet krav, derudover må du gerne havde en videregående uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller byggetekniker. Du har et godt netværk, og har erfaring med kalkulation og beregning af renoveringssager fagentrepriser, storentrepriser, og hovedentrepriser.

Du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt og har gode IT kundskaber, ligesom købmandsskab og økonomisk sans er en del af din natur. Du er struktureret og proaktiv, når du arbejder med dine tilbudssager. Du er fleksibelt og positivt indstillet og sætter pris på en udfordrende og til tider travl hverdag.

Vi tilbyder:

• Et ungt team med kort vej til ledelsen

• En sund virksomhed som giver mulighed for personlig udvikling 

• Ordnede arbejdsforhold og et godt kollegialt miljø 
• Frihed under ansvar
• Løn med videre forhandles efter kvalifikationer

Om Brdr. Thybo A/S

Brdr. Thybo A/S er en moderne murer- og entreprenørvirksomhed med hovedsæde i Skanderborg. Vi har med vores 41 års erfaring præget det danske samfund med inspirerende og innovative byggeprojekter af enhver art.

Vi har et godt sammenspillet team af medarbejdere, der løser fagentrepriser, storentrepriser og hovedentrepriser for både private, erhverv og det offentlige.  

Vi er en stor lokal virksomhed med cirka 70 medarbejdere, der er deres ansvar bevidst. Vi ansætter oftest lokale medarbejdere, og firmaet er en aktiv medspiller inden for det lokale idræts- og foreningsliv.

De værdinormer, der altid har karakteriseret Brdr. Thybo A/S er især tillid, solidt håndværk, høj kvalitet og udstrakt service; det kommer både os selv og kunderne til gode, og det sikrer beskæftigelse for firmaets dygtige og trofaste medarbejdere.

Har du yderligere spørgsmål om jobbet og firmaet, er du velkommen til at kontakte Casper Hansen på telefon 20 90 53 29.

Lyder det som noget for dig, er du meget velkommen til at sende en ansøgning på mc@brdr-thybo.dk – mærket Beregner.

Ansøgningsfrist den 20. januar 2020 (Din ansøgning skal afleveres i en samlet pdf fil. Når den rette kandidat er fundet, vil alle ansøgninger bliver slettet iht. Persondatalovens foreskrifter).

Tillid & solidt håndværk er vores kerne
Lær os bedre at kende
bubblemedia